fredag den 18. marts 2016

Udflugter, lokalt opgør i fodbold, påske

Siden sidst er der sket rigtig meget! 
Vi har bl.a. fået besøg af Mads Jakobsen, som tidligere har været volontør både her på Peters House, men også i Kipili, hvor han har været praktisk volontør! 
Det er hyggeligt at han er her, og dejligt at se, hvor god han er til børnene.. 
Da Mads kom, havde han en veninde med, som skulle opleve Sumbawanga og møde børnene her på Peters House.. Det var en rigtig hyggelig uge, vi tilbragte sammen med hende og Mads (Mads er her stadig) 
De første par dage gik herude på Peters House, hvor vi bare var sammen med børnene, og de prøvede at lære hende lidt swahili!
Fredag, dagen før hun tog tilbage til Dar, for at tage videre til Zanzibar, hvor hun skal i praktik på et hospital, var vi fra morgenstunden ude og se den skole, børnene går på. Jeg troede egentlig, at jeg var ved at vænne mig til, at få opmærksomhed, fordi jeg er hvid, men da vi nåede frem til skolen, kunne jeg godt se, at det havde jeg slet ikke! Her blev vi mødt af flere hundrede børn, som bare stod og kiggede på os, og som alle skulle hen og give os hånden, og høre hvordan vi havde det :) 
Da vi kom, var nogle af børnene igang med en test, men alligevel fik vi lov til at komme ind og se deres klasselokaler..
I klasserne er der ca mellem 150-200 elever, der er ikke borde og bænke til at alle kan sidde ned, så nogle sidder på gulvet og på bænkene kan de sagtens side 4-5 børn, hvor man i Danmark ville have siddet to ved hvert bord..

Billederne ovenfor er taget i et af klasselokalerne, hvor de så småt er ved, at være færdige med deres test, så mange af børnene fra den klasse er ikke med! 
Det var helt sikkert en oplevelse! På skolen går der ca. 3000 børn, der er 35 lærer til 10 klasselokaler, så man skal ikke være særlig klog for at kunne lægge to og to sammen, og se at de ikke kan lære noget som helst der! Danske børn er virkelig priviligerede.. På hjemvejen fortalte vi Robert, lederen af børnehjemmet, at der i vores klasse i folkeskolen kun var 14 elever.. Det synes han virkelig var ekstrem lidt, men han pointerede også, at det måtte give mere læring til den enkelte! 
Skolelederen fulgte os rundt, og fortalte lidt om skolen, han vidste godt, at det nok var meget forskelligt fra det vi selv var opvokset med, og vidste godt, at det var et problem, at der kun var 10 klasselokaler, og sagde flere gange, at hvis vi havde en løsning, så ville han meget gerne høre den!
Problemet ligger i, at de penge skolerne får fra staten på magisk vis forsvinder! Ofte ned i de høje herres lommer, så de når aldrig rigtig frem til det formål de er blevet sendt til.. Det er rigtig ærgerligt, men mon ikke der kommer andre boller på suppen, når nu landet har fået en ny præsident, som har sat sig for at stoppe korruptionen i landet! Det kan man jo håbe på :)

Fredag eftermiddag stod på en tur ned til et af de andre børnehjem i byen, spædbørnsbørnehjemmet Katandala, som er ejet af katolikker, virkelig et flot børnehjem! 
Vi havde en af børnene fra Peters House med dernede, som kom til Peters House for 1 år siden, da han var blevet for gammel til at bo på Katandala! Det var virkelig en dejlig oplevelse, at have ham med dernede, han var rigtig glad for at se det igen! 
Børnene der bor på Katandala, er børn der lidt ligesom på Peters House, har mistet deres forældre, eller hvor forældrene ikke ønsker dem, eller noget inden dur! Børnene var virkelig søde, jeg kunne vitterligt have taget dem alle sammen med hjem til Danmark :) 
Jeg havde et af børnene til at sidde på hoften i 20-30 minutter, og hver gang jeg sådan prøvede at sætte ham ned, så klemte han bare benene fast omkring mig, for det ville han bare helt sikkert ikke :) 

Fredag aften havde vi lavet en aftale med Joseph fra fremtid og håb. Han har viet sit liv til gadebørnene i Sumbawanga, han tager i weekenderne ud og deler kiks, juice og slik ud til børnene, samt snakker med dem, og fortæller dem hvor de kan få hjælp! Han gør virkelig et stort arbejde for de børn, og de respektere ham. 
Vi havde lavet en aftale med ham, om at skulle med på en af hans ture, for at se hvordan gadebørnene lever om aftenen og for at møde dem i deres egne omgivelser! Jeg har mødt nogle af dem, nede i Knuds hus, hvor Anne Gonge (en af de andre volontører) køre et projekt for disse børn! De kan komme og få et måltid mad, et bad, få vasket tøj og ellers bare hygge og lege! 
Det første sted vi besøgte, var det sted, hvor kvinderne holdet til, vi var inde på en masse forskellige barer, med en hel masse mennesker! Vi har ikke gået langt før vi møder den første lille pige på 3-4 år, som virkelig inderligt kalder på sin mor, og hvor tårerne bare strømmer ned af hendes kinder, fordi hun ikke kan finde hende! Joseph fortæller os, at hendes mor højest sandsynligt har fundet en mand, hvor hun hos ham kan tjene lidt penge ved at prostituere sig selv.. Derved har hun så bare overladt denne 3-4 årige pige til sig selv, indtil hun er færdig med nattens arbejde.. Det var frygteligt at se, denne lille pige, stå og råbe på sin mor, som bare havde efterladt hende. 
På mange af de barer vi er inde på, ser vi mange kvinder som alt imens de drikker sig i hegnet, bærer rundt på deres små børn på ryggen, heller ikke dette var særlig rart at se, fordi de små børn jo selvfølgelig burde ligge hjemme i deres senge og sove trygt og godt! 
Joseph fortæller os også at han selv havde boet i lige præcis dette område, han havde ikke selv været et gadebarn, men havde boet i det kvarter! Han viste os hans barndomshjem, og fortalte at der i sidegaden tæt ved hans værelse havde været mange slagsmål, voldtægter og mord! Mordene og voldtægterne oftest på kvinder, som kom gående hjem efter nattens arbejde, hvor mændene så havde mulighed for at udnytte dem, og tage deres penge! 
Frygteligt kvarter at vokse op i.. Men i og med, at han havde boet i området, så kendte han også til livet som gadebarn, fordi han som barn havde leget med dem! 
Det andet kvarter vi var i, var der hvor gadebørnene holdte til.. Jeg vil sige, at jeg havde troet at der var flere end der var, hvilket for mig, var en god "nyhed". Men vi fandt nogle af dem, og de fik noget af det mad Joseph havde købt til dem! Vi delte det ud, og man kunne godt mærke taknemmeligheden hos børnene.. 
Joseph fortalte at de gerne sov under en presenning på gaden.. Der var ingen tvivl om, at disse børn havde respekt for Joseph! 

Ellers har vi fået lavet et hegn rundtom hele Peters House, hvilket er rigtig godt.. 
Vi havde lige en eftermiddag, hvor vi skulle have båret en masse grene op til Peters House, som skulle bruges til hegnet.. De skulle hentes i en af de nærliggende små landsbyer, og det var så mega fedt at se, hvordan det ikke bare var et projekt for de store drenge fra karakana, men at det var et projekt for hele børnehjemmet! Alle hjalp til, selv de små på 4-5 år tog bare fat og hjalp til, lige indtil vi var færdige :) 
Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor jeg virkelig fik sammenholdet at mærke på Peters House.. Der er ingen tvivl om, at det er en familie hernede :) 
Lidt billeder fra dagen skal i ikke snydes for 






Vi har også i weekenden haft besøg af nogle af de gadebørn Anne Gonge har på besøg nede i Knuds hus (som nævnt tidligere).
Vi havde inviteret dem på et måltid mad, og efterfølgende fodboldkamp her på Peters House! 
Nogle rigtig søde børn, som godt kunne lide at spille fodbold. 
Det var en hyggelig dag, børnene blev delt op i store og små! Først spillede de store både fra Peters House og dem Anne havde med fra byen, og bagefter spillede de små fra hvert hold. Det blev lavet sådan, fordi gadebørnene var lidt grove i deres spil og derfor ville trampe de små børn ned, hvilket jo ikke er så smart :) 
Lidt billeder fra dagen: 



Vi har også været på besøg ved et andet børnehjem som ligger 5-10 minutters gang her fra Peters House! 
Når man går ind gennem porten til børnehjemmet, så er det som at træde ind i Europa, det er utrolig flot og pænt vedligeholdt. De har fået en maler ud, til at male motiver på væggene, de sover to børn i en kæmpe stor dobbeltseng, hvor vi her på Peters House har enmands køjesenge! På det drenge værelse vi så, var der også en køjeseng hvor den nederste køje var en stor dobbeltseng, 
Og overkøjen var knap så stor, men alligevel noget større end normalt, på dette værelse sov der to drenge. Alt i huset var utrolig fint og flot! De havde utrolig mange dyr, som var hegnet ind og det var også utrolig pænt her :) 
På børnehjemmet boede der kun 14 børn, 13 efter vi tog et af børnene med til Peters House, det kommer vi til senere! De snakker også kun engelsk på børnehjemmet, hvilket jeg ser som et problem, fordi de ikke holder deres swahili ved lige, men kun snakker engelsk! I Sumbawanga kan man ikke nøjes med engelsk, man bliver nødt til at kunne swahili også. Men ellers var det en god oplevelse, men der var også mange problemstillinger i det. Alle børnene går på privatskole, hvilket er en rigtig god ide, hvis man har pengene til det, fordi almindelige skoler hernede er utrolig ringe. 
Billede fra gåturen ned til det andet børnehjem! 

I den sidste uges tid har vi haft besøg af en volontør fra LM, som Simon, Anne og Nina kendte, det har været rigtig hyggeligt.. Vi har været nede og vise hende byen og området omkring Peters House og ikke mindst fået snakket og spillet rigtig meget.. 
Anne besluttede sig også for, at nu skulle hendes dreads klippes af! Der var kun dreads i halvdelen af håret, så det har vi brugt nogle timer på at rede ud, det lykkedes næsten, men hun havde en kæmpe dreads på toppen af hovedet ( det er stadig et mysterium hvordan den er kommet, for hun har ikke gjort noget for at få den) 
Så den blev klippet af, og nu har hun næsten almindeligt hår igen :)

Det var Langfredag i går, og derfor skulle vi selvfølgelig have lækker mad! Jesper og jeg tog ned i byen for at købe ind til bøffer og bådkartofler, virkelig lækkert.. Vi havde samtidig besluttet, at vi skulle have is til dessert, så det skulle også købes! Det første sted vi fandt is, ville de have 20.000 tsh, ca 60 DKK for en liter, i og med vi var 9 mennesker til spidning blev det rimelig dyrt! Så vi gik et andet sted hen, for at finde noget der måske var billigere. Det var det i den grad også! Vi gik ned til araberdamen, som egentlig plejer at være dyr, her fandt vi en boks med 4,5 liter i! Vi undrede os lidt over at den var så utrolig let, og da vi åbner den, for at se om der nu også er noget i den, ser vi at den kun er halvfuld, sådan kan det jo gå, vi købte den med hjem og fik is alligevel :) 
Om aftenen, Langfredag, så vi the passion of the Christ på stor skærm med projektor! Vi fik også sunget og bedt lidt. Så alt i alt en rigtig hyggelig og god aften. 

Til sidst får i lige lidt billeder:
Thomas og Felix sidder og piller orme ud af rugbrødsblandingen, som vi skal have til aftensmad :) 
Det smagte godt! 

Anne og vagten laver øvelser :)


Nogle af børnene laver tasker sammen med Nina og jeg! 

Undervisning i engelsk. 

Det hænder at der kommer en regnbyge engang i mellem og så er det med at komme indendøre :)


Lidt billeder af den fantastiske udsigt herfra Peters House! 

Pas på jer selv og Guds fred!