PHC, tur til nord, glade drenge, Kirando

Salme 121 siger således:"
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp? v2  Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber. v3  Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. v4  Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. v5  Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. v6  Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten. v7  Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. v8  Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid."
Disse vers fortæller mig, at når jeg i Cheke Chea er ved at miste tålmodigheden, brokker over alle mine myggestik, irritere mig over, at jeg ikke kan sproget mere end jeg kan, at jeg ikke føler der er så meget arbejde til mig, at jeg bare vågner op en mandag morgen, og får det forkerte ben ud af sengen. Så er det i disse situationer jeg skal vende blikket opad mod min fader i himlen, han har lovet at han aldrig falder i søvn, at han aldrig forlader os, at han aldrig falder i søvn! Det må jeg bare sætte al min lid til, når tingene bliver lidt svære, uoverskuelige, trælse, eller hvad det nu ellers kan være!
Jeg må bare altid hvile i, at jeg til hver en tid kan komme til min himmelske fader med alt hvad jeg er og har, og så vil han hjælpe mig!

Siden sidst, har jeg været på tur med PHC projektet! Jeg startede op med mandag, at skulle med på tur til en nærliggende by, Katongoro. Her skulle vi undervise byens befolkning i prævention og familie planlægning. De små børn fik også mulighed for, at blive vejet og vaccineret! Det var en rigtig god oplevelse. Jeg hjalp med at veje børnene og registrere kvinderne der gerne ville have prævention. Det var lidt en sjov oplevelse, at starte ud med at høre folk om, hvornår de sidst havde haft menstruation, hvor mange børn de havde, hvor mange der var døde osv! Men det var en god dag, og der var mange der fik prævention..

Dagen efter var jeg igen afsted, til en landsby lidt længere inde i landet! Her gik dagen stort set med at vente, fordi befolkningen i byen, havde fået en forkert dato at vide, så de var gået i marken! Her kom der 3 kvinder i de 6 timer vi var i byen.. Lidt ærgerligt at kommunikationen ikke var i top!
Den første weekend vi var her i Kipili, havde vi besøg af de nye volontører fra Sumbawanga.. Vi var ude at bade, fik dem vist rundt i byen og fik også selv set byen! Det var en rigtig hyggelig weekend med godt selskab..

Billeder:

I sidste uge var jeg på tur med PHC projektet til 5 landsbyer oppe nord på. Vi holdte opfølgningsmøder og underviste pigerne på primary school og secondary school i sanitary pads! Marjo har fået lavet nogle genanvendelige bind, som pigerne på skolerne kan købe.. Det er virkelig genialt.
Det var en god uge med rigtig mange spændende oplevelser.
En af byerne vi skulle besøge var Mpenge. En landsby der ligger 30 minutters gang ind i landet fra Tanganyika søen. Det var en hård tur derud, hvor vi gik i vand til knæene, fordi der var kommet så meget regn

Vi var også i Isaba.. En lille landsby med kun en primary school, som ligger nord for Rukwa regionens næststørste by med 2000 indbyggere, hvis ikke jeg husker forkert..

Her fik vi et bad og aftensmad hos en familie Asha (en medarbejder på projektet) kender! Det var lidt en udfordring at gå i bad der, for det var ude i det fri, kun indhegnet af et bambus hegn, som nogle steder godt kunne trænge til en reperation.
På disse ture overnatter vi i telte på stranden, og låner os frem til bad og toilet! Det er også en udfordring, hele tiden at skulle låne toilet og bad! Det resulterede også i, at jeg i hvertfald ikke kom i bad hver aften.

I sidste weekend, havde jeg lavet en aftale med Joyce (en anden medarbejder fra projektet) om at Martin og jeg, skulle lære hende og Asha at svømme! Dog var Asha i Sumbawanga, så vi underviste Joyce og hendes veninde. Det kan de slet ikke, taget i betragtning af, at de har arbejdet og boet i Kipili i over 10 år!
Det var en sjov og udfordrende dag. Jeg fandt virkelig ud af, at det er svært at lære folk, der er bange for vand, at svømme! De har tidligere fået undervisning af Marjo, men det gik i sig selv igen, da hun tog hernede fra for 5 år siden.
Jeg blev i den grad udfordret på min tålmodighed.

Søndag havde vi aftalt med nogle af drengene fra snedkerværkstedet, at vi skulle op til den nærliggende katedral, som ligger lidt uden for kipili!
Vi havde aftalt at mødes kl. 14, efter kirke og middagsmad.. Den ene af de 3 der skulle med, møde op til tidspunktet! De to andre ventede vi på i halvanden time, og da de ikke var kommet efter halvanden time, gik vi bare afsted!
De mødte os deroppe.. Vi havde taget et spil skipbo med, så vi sad oppe ved katedralen og spillede med drengene.. Dog sad vi ikke inde i katedralen, men uden for.
January mente også at vi skulle ned og se havnen i kipili, så der var vi også et smut nede.. Når man sådan er på tur med 3 afrikanske drenge, så bliver der taget utrolig mange billeder, de fleste af drengene hvor de poserer foran alverdens mærkelige ting.
De er nogle herlige og sjove drenge, specielt January, som desværre er blevet flyttet til Sumbawanga for at gå i karakana der, grundet nogle problemer med noget familie til en af drengene i Sumbawanga.. Det er vildt ærgerligt, men vi er alle glade for, at der ikke er så langt igen til Sumbawanga.

I denne uge er jeg på tur med PHC projektet igen, denne gang til en større landsby Kirando, som ligger 15 min. Kørsel fra Kipili. Her har vi et seminar omkring at det nu er villages health workers, to mennesker fra hver landsby, som skal holde sundhedsprojektet i byerne kørende! Vi er her altså for at overdrage ansvaret til tanzanianerne selv. Der er samlet 60 mennesker fra landsbyer omkring Tanganyika søen.. Det er spændende om de forstår, at det nu er dem selv der skal bruge al den undervisning de har fået af projektet, og føre det videre i hver landsby!

Ellers har jeg også arbejdet sammen med Martin i Cheke Cheaen! Det har bestemt også været en udfordring for min tålmodighed og mit temperament til tider.. Det er virkelig nogle søde og gode børn, men hold nu op hvor er de uopdragne! De høre ikke efter, men skal rejse sig/virke truende, inden de reagerer på det man siger! Men lige så uopdragne de kan være, lige så søde er de også, på andre tidspunkter! Jeg hjalp en dag en af pigerne, som slet ikke høre efter, som ikke altid kommer i skole, og som ofte har noget meget slidt eller meget for stort tøj på! Hun er egentlig lidt sølle.. Men jeg hjalp hende med matematik, og da hun ikke ville høre efter, tog jeg hende med udenfor, hvor vi bare sad hende og jeg, og lavede matematik.. Hun var simpelthen så sød, sjov og god, når hun bare fik roen og rosen for det hun gjorde.
Super dejlig oplevelse!
Vi har fået et rigtig godt forhold til læren i Cheke Cheaen, hun hedder Happy og er virkelig god til børnene! De har respekt for hende, uden hun behøver slå.
Hun vil rigtig gerne gøre tingene bedre, og hun spørger ofte om vores mening til et forslag hun kommer med..

Til sidst vil jeg bare lige komme med et par vers fra Esajas, 9, 5-6, der står således:" For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver«, »Vældig Gud«, »Evig Fader«, »Fredsfyrste«. Når han bliver konge i Davidsriget, bliver hans magt uden grænser, og han skaber fred overalt. For han bygger sit rige på retfærdighed fra nu af og til evig tid. Herren, den Almægtige, vil gøre, hvad han har besluttet."
Dette ønsker jeg bare, at vi alle må leve i overbevisning om, at dette er den eneste og reneste sandhed!
Hvor er det dejligt, at min og forhåbentlig din, himmelske fader skal kaldes Fredsfyrste, Vældig Gud, Evig Fader og Underfuld Rådgiver!
Jeg glæder mig over disse vers og jeg ønsker at leve med dem tæt ind på livet :) . Jeg nyder at sidde på volontør terrassen, eller terrassen oppe ved Babu, og nyde udsigten ud over Tanganyika søen, og blive mindet om gang på gang, hvilken vidunderlig og fantastisk Gud, der har malet det billede, som jeg hver dag kan få lov til at stå op til!

Jeg håber i har det godt i DK, og at i ikke er ved at fryse halvt ihjel! Jeg kan fortælle så meget, at der hernede i gennemsnit er 28 grader om dagen, og 25 om natten! Vi nyder solen, menneskerne, hinanden, Babu i den tid han er her, og alle vores gode venner i byen!

I ønskes alle Guds fred her fra en solplet i Tanzania :)

PS. Hvis der er nogen, der har en skilling til overs til mennesker i nød, så samler BDM lige nu ind til, at sende majsmel til Congo. Situationen i Congo er lige pt. Utrolig ustabil, der bliver slået utrolig mange mennesker ihjel og folk er virkelig i nød...
Du kan læse mere på BDM'S hjemmeside www.bdm-dk.dk
Tak for en god gave!

Beklager at der ikke er nogle billeder i dette indlæg, men jeg har simpelthen haft problemer med internettet. Jeg vil dog forsøge at holde min facebook opdateret med billeder og i kan også følge med på min instagram: kristensen301, hvor jeg også vil lægge billeder op jævnligt. 

Guds fred!

Ankomst til Kipili, Gud er stor

Så er det vidst tid til en opdatering her fra Tanzania! Jeg vil dog først starte med et vers fra biblen, det står i fil. 4, 4-7:" Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus"
Disse ord er virkelig blevet levende for mig, siden jeg kom til Tanzania! Jesus siger at vi altid skal glæde os, men det er ikke altid det nemmeste for os, specielt ikke i situationer, hvor man er bekymret. Andre gange er det så utrolig nemt, det har været utrolig nemt for mig, lige siden jeg kom til hjem til Tanzania igen, at være glad!
Jeg har følt en glæde så helt igennem dyb, glæde over at se, at børnene på Peters House har det godt, at de kan kende mig og huske mig, at vi kom godt til Sumbawanga uden alt for mange problemer, at Gud har givet mig mulighed for, at tage afsted som volontør igen!
Jeg har glædet mig så utrolig meget over, at Gud har planer med mig, og at han kan bruge mig, synderen Anne Møller, i hans tjeneste!

Men lidt om hvad der sker!
Som sagt kom vi herned uden de store problemer. Vi havde lige en times ekstra ventetid i Amsterdam, fordi døren til flyet ikke ville lukke, så det var en fin ide, lige at få styr på det. Da vi lander i Dar Es Salaam er klokken lige omkring midnat, så vi tænker, at vi bare skal have det business visa til alle de andre, og så hen og på hotellet og sove. Men nej, sådan blev det ikke, for vi måtte ikke få lov til at få business visa til de andre, fordi de skulle være volontører og fordi det kun var i 5 måneder. Vi stod i lang tid og diskuterede frem og tilbage, men svaret blev stadig NEJ. Så vi fik et turist visa i stedet, hvilket var knap så godt, men ind i landet kom vi da :)

Næste morgen gik turen med fly til Mbeya, og derfra med bus til Sumbawanga, det er virkelig en fornøjelse at køre den tur i en bus der virker.
I Sumbawanga ventede Babu (aka Knud Elmo Knudsen, missionær i Kipili) på os sammen med Nivard. Det var et dejligt gensyn med min gode ven Nivard. Herefter gik turen i bil med fuld oppakning til Peters House, hvor volontørerne ventede på os med et måltid mad, hvilket var jævnt tiltrængt.
Vi fik et super godt måltid mad, og efterfølgende gik jeg en tur op på Peters House, hvor jeg blev taget overvældende godt i mod af børn såvel som medarbejdere. Det var den vildeste følelse at se dem alle igen face to face og ikke bare igennem en telefon (selvom dette dog er en lækker mulighed for at holde kontakten), for der er jo ikke noget bedre, end at kunne omfavne alle sine børn og virkelig gode venner på Peters House! Uh, det var virkelig en overvældende velkomst, som jeg stadig tænker tilbage på og får tårer i øjnene!
Den sidste uge har ellers gået med undervisning i kiswahili to gange om dagen a' to timer.. Godt, men hårdt.

Jeg har også brugt rigtig meget tid med børnene og to af mine rigtig gode venner fra karakana (snedkerværkstedet). Det har været en super god uge, hvor jeg bare har fået lov til endelig at snakke en hel masse kiswahili igen, det var heldigvis opfrisket på et par dage, give en masse kram og kys til børnene, grine og have det sjovt! Jeg er virkelig taknemmelig for, at have fået lov til endnu engang at blive udsendt som volontør, og vildt taknemmelig for, at få lov til at bruge mere tid sammen med de fantastiske børn, medarbejdere og unge drenge på Peters House.
I går lørdag d. 28/1 kørte vi med Babu og Marjo (som er missionær på PHC projektet) og to andre til Kipili. Vi ankom kl. 16 efter 3 timers kørsel på bombede jordveje til Kipili! De har dog fået lagt asfalt et pænt stykke vej, så det var dejligt!
Vejret var lækkert, og vi blev mødt af en masse unge snedkerdrenge, som hjalp med at bære kufferterne ned på volontørværelserne!
Efterfølgende gik Martin og jeg en tur ned i byen for at finde en sodavand sammen med en af snedkerdrengene som jeg kender fra Peters House. Det var hyggeligt at catche up igen og se noget af byen.

Vi blev også mødt af en masse herlige unger, der gerne ville sige hej og snakke! En virkelig dejlig velkomst vi fik her i Kipili.
Søndag var vi i kirke, og under gudstjenesten da børnene gik ud til børnekirke, siger Babu til os, at vi bare skal gå med. Det er første gang jeg har været til børnekirke i lang tid og i Tanzania. Det var en dejlig oplevelse. Hende der holdte børnekirken læste bespisningen af de 5000 og var virkelig god til at forklare børnene hvad det handlede om, og tage de centrale ting frem i teksten. Mange af børnene sad og lyttede og fulgte med i hvad der foregik! Super dejlig oplevelse, at se, at der blev taget så godt hånd om børnene og at det var fra det ny testamente der blev læst!
Efter kirke blev både Martin og jeg flere gange på det kraftigste opfordret til at komme med i koret. Vi havde ikke så meget at skulle have sagt, for vi skulle selvfølgelig være med, også selvom vi prøvede at fortælle dem, at der ikke var nogen af os der kunne hverken synge eller danse 
En af drengene fortalte os bare, at han ville hente os når der var øvning, så det er spændende om han kommer, og så må vi jo se om de ikke bare selv smider os ud. Det går jo ikke rigtig at have to med i koret som ikke kan koordinere hverken arme eller ben.

Alt i alt har det altså været nogle fantastiske dage vi har haft her i Tanzania, jeg glæder mig til at starte på arbejdet i morgen, på PHC projektet, og til at se, hvad Gud har i vente for mig!

Til sidst vil jeg lige give dig kære læser et vers med på vejen. Det er fra 1. Kor. 1, 31:"... For at《den, der er stolt, skal være stolt af Herren,》..."
Dette vers hæftede jeg mig virkelig ved, da vi i går aftes, gennemgik søndagens tekster.

Der er uroligheder i Congo, og hvis du står og har en skilling til overs for nogle der virkelig er i nød, så gå ind på www.bdm-dk.dk og støt det BDM's nødhjælps arbejde i Congo. BDM har tidligere på måneden sendt en båd til Congo med majsmel. Tak for støtten. 

Beklager at der ikke er nogle billeder i dette indlæg, men jeg har simpelthen haft problemer med internettet. Jeg vil dog forsøge at holde min facebook opdateret med billeder og i kan også følge med på min instagram: kristensen301, hvor jeg også vil lægge billeder op jævnligt. 

Guds fred!

Tanzania, gensyn og forventninger

Nu er der godt nok ikke lang tid til, at jeg endnu engang står i lufthavnen og siger farvel til familien for denne gang! I morgen går turen endnu engang til Tanzania, mit andet hjemland.. Jeg har set utrolig meget frem til denne dag, vente tiden har næsten været ulidelig.
Kufferterne er pakket og klar, nu skal den allersidste tid i kolde Danmark bare gå.
Jeg er i stor forventning til endnu et ophold i Tanzania. Jeg har en god fornemmelse af, at jeg endnu engang nok skal få en helt uforglemmelig oplevelse. Denne gang skal jeg arbejde og bo i Kipili, en lille landsby med 1500 indbyggere, som ligger helt ud til Tanganyika søen. Jeg skal arbejde i den lokale førskole, Cheke Chea, og hjælpe med undervisningen der. Jeg skal forhåbentlig også hjælpe til på sundhedsprojektet, som ligger i samme by. Sundhedsprojektet er stadig lidt uvist, fordi vi ikke rigtig ved om der er nok arbejde til en volontør, så forhåbentlig kan vi lave en kombination af arbejdet på de to steder!
Sammen med mig, skal der én volontør mere til Kipili, han hedder Martin og skal også arbejde i førskolen Cheke Chea.
Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde  og få nogle gode oplevelser sammen med ham.
Udover Martin og jeg, så er der yderligere 3 andre volontører der tager afsted i morgen, Hannah og Karoline som skal arbejde på børnehjemmet Peters House og Ole der skal være praktisk volontør sammen med Simon! Der er også 5 af volontørerne fra efterårs holder der har valgt at forlænge deres ophold. Så alt i alt er vi snart 11 volontører udsendt af BDM til arbejde for tanzanianerne.

Jeg glæder mig utrolig meget til gensynet med alle mine tanzanianske venner, børnene på børnehjemmet og medarbejderne der også! Det bliver den vildeste dag, at stå på børnehjemmet igen, og se alle mine dejlige børn endnu engang. Jeg kan slet ikke vente.
Jeg glæder mig så sindssygt meget til at se Bibi igen, hun har gjort stort indtryk på mig og vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte! 😊

Sidst jeg skulle afsted til Tanzania for knap et år siden, var jeg utrolig spændt, nervøs og lidt bekymret for hvad jeg havde rodet mig ud i. Denne gang er det i forventning til hvad Gud har i ærmet til mig denne gang! Sidste gang forvandlede han mit liv, kaldte mit hjem til hans åbne arme med kærlighed og omsorg.
Jeg ved, at Gud har planer for og med mig, og jeg glæder mig til, at se lidt mere til de planer de næste par måneder!
Jeg tager afsted med en ufattelig stor ro og glæde i mit hjerte, fordi jeg ved, at min far i himlen ønsker at bruge mig, selvom jeg har syndet mod ham så utrolig mange gange, men på trods af det, så passer han stadig på mig og kan stadig bruge mig i hans tjeneste.
Dette minder mig altid om BDM's motto som siger: Mwana kondoo ameshinda, tumfuate.
Eller på dansk: vort lam har sejret, lad os følge ham.
Det er simpelthen det jeg ønsker at leve for og efter! Det er så stærkt, for lammet har i sandhed sejret, han gik i døden for os, for vores synder, og ikke nok med det, han endte også med at vinde over selve døden. Det er da det bedste budskab, jeg længe har hørt, og en Gud der kan vinde over det onde og stå op fra de døde, det er en Gud jeg har lyst til at følge hvor end jeg går.

Jeg vil rigtig gerne sige mange tusind tak, til alle de mennesker jeg ved, har mig og mit arbejde med i deres bønner! Det varmer rigtig meget, at der er så mange der går i forbøn for mig i min tid i Tanzania. Jeg er helt tryg ved, at tage afsted, når jeg ved, jeg har så godt et bagland, der har mig og mine med volontører med i deres bønner og tanker!
Bliv endelig ved med det, for bøn virker.

Til sidst vil jeg lige citere en sang, vi sang herhjemme den anden dag, da jeg holdte "på-gensyns-middag" for min familie samt mine bedsteforældre. Det er fra sangen, for himlens trone foran Gud.
Den siger:"
Men når min indre skyld for mig
blir mørke og fortvivlelse,
da ser jeg op og ser, at jeg
endnu har fuld befrielse.
Fordi en syndfri frelser led,
en syndig sjæl nu regnes fri,
og Gud i sin retfærdighed
mig ser, som var jeg Kristus lig."
Amen!

Gud er stor og kærlig!
Guds fred til alle læsere..