torsdag den 25. februar 2016

Afrika, undervisning, helstegt pattegris og dejlige børn!

Søndagen efter vi var kommet til Sumbawanga, havde Simon, en af de andre volontører et projekt, med at skulle slagte en gris, til dagen efter hvor han havde fødselsdag, og hvor vi også fik fint besøg af selveste Peter Knudsen, som har doneret rigtig mange penge til Peters House. I kan jo så overveje hvorfor børnehjemmet hedder, som det nu gør :D 
Han har også doneret pengene til den nye volontørbolig, som vi bor i nu!
Børnene synes det var en rigtig god og sjov aktivitet, og mange af dem, hjalp også med at barbere den, så den kunne blive rigtig lækker, når de skulle have den at spise dagen efter.
Dagen efter fik Simon grisen tilberedt, så vi alle kunne få helstegt pattegris om aftenen. Benjamin, en af de andre volontører og jeg skar grisen ud i små stykker, det var en sjov oplevelse, jeg tænker ikke at den var gået i DK, da det var udenføres, med børn der hoppede op og ned for at se hvad vi lavede, måske der kom et par snavsede hænder på noget af kødet, hunde der gik rundt under bordet, og spiste de stykker vi tabte på jorden. Ej man kan vist godt sige, at hygiejnen ikke var til en super glad smiley, men maden smagte jo ikke dårligere af den grund :D
Om aftenen var der et festmåltid uden lige, med ris, helstegt pattegris, noget stuvet kål af en slags, som var VILDT lækkert, og ellers sodavand til hele banden. :)
Børnene hyggede sig, og nød at få både sodavand og kød!
Peter Knudsen holdte en lille tale til alle børnene, med Knud Knudsen som tolk. De var meget optaget af at høre hvad han havde at sige, og så brød de ud i jubel, da de hørte at han havde t-shirts med til alle, og nye fodbolde.

Ellers har den første uge stået på undervisning 4 timer om dagen! Det har været spændende, men også en meget slavisk undervisning..


Som alle sprog for mig, er det svært at lære kiswahili, men det hjælper på det nu. Der er rigtig mange klasser man skal lære og ikke mindst forskellige ting man skal huske, alt efter om ordene står i de forskellige klasser. Vores lærer, Angelo, var rigtig dygtig, både til at lære fra sig, men også til engelsk.. Angelo er en ældre mand, som har undervist i swahili rigtig længe (sådan virker det i hvertfald). Han spurgte på trejdedagen, hvad vores forældre lavede, og da han kom til at spørge mig, svarede jeg på engelsk, da jeg ikke kendte betegnelserne for mine forældres jobs på swahili. Da jeg fortalte ham hvad de lavede, brød han bare ud i latter, fordi der på swahili ikke er betegnelser for, hvad de laver, da kiswahili ikke har det største ordforråd.. Så det blev lidt kringlet.

Den første uge boede Benjamin, Jesper og jeg på Moravian Conference Center, som ligger nede i Sumbawanga by. Et rigtigt fint sted, og som afrika nu engang er, så kunne man ikke være sikker på, at der var strøm eller vand i vandhanen. Vi boede på 2. sal, som nogle af de eneste, og her var der aldrig vand, så skulle man i bad, måtte man tage fællesbadet på 1. sal. Og det samme hvis man skulle på toilet, så var det også et smut nedenunder, for heller ikke her var der vand :D
Morgenmaen var også en sjov oplevelse, det var forskelligt hvad man fik fra gang til gang. De første par dage var det bare noget æggekage og ristet brød, samt kaffe, så kom der efterfølgene mere på bordet de andre dage, nogle da var der sågar frugt! En enkelt dag havde de vist ikke flere æg tilbage, for det eneste vi fik var ristet toastbrød og margarine, og noget syltetøj af en art. En morgenmad på Conf, koster 3000 TSH, som er lige godt 9 DKK! Det er jo ikke ligefrem noget man bliver fattig af!
Lidt billeder af og fra Conf :)




Ellers har den første uge stået på, at lære børnene lidt bedre at kende, og bare være sammen med dem! Søndag (d. 14.) aften/eftermiddag, lavede vi snobrød med børnene.. Det var rigtig hyggeligt. Der var ingen tvivl om, at børnene nød aktiviteten. Børnene havde ikke lige forstået, at brødet ikke blev færdig, når man stak det ind i ilden, men at det var gløderne man skulle bruge, så jeg brugte noget tid på, at skrabe det brændte af brødene, for dem der havde brændt deres brød. Det var dog ikke dem alle, der gad bruge tiden på, at gøre dem spiselige over bålet, de spiste bare dejen rå :D




Sidste mandag, flyttede jeg ud i volontørboligen til Anne G, Nina, Simon og Thomas. Jesper tilbragte lige et døgn på sygehuset, da han hele ugen havde haft det rigtig dårligt. Først troede vi det var tyfus, så han kom på en tyfus-kur, da det ikke hjalp, mente Thomas og Knud, at det måtte være amøber, så den kur kom han også på, da ingen af kurene hjalp, troede de det var malaria, men det virkede underligt, fordi det hedder sig, at man først får det dårligt af malaria 10-14 dage efter man er blevet stukket, men det var lidt den sidste mulighed, så han tog også lige sådan en kur, og startede søndag aften. Han havde ikke været ved lægen, fordi det 9/10 gange altid er enten malaria, tyfus eller amøber, og lægerne hernede er ikke fantastiske!

Mandag morgen kørte Thomas, Jesper på sygehuset, for han havde det vildt dårligt. Det viste sig så at det var noget helt 4, han havde fået en mavesygdom (kan ikke huske hvad den hedder). Så en rigtig træls start for Jesper, men han er ved at være ovenpå igen!
Da Jesper blev udskrevet, flyttede de ned i Knuds hus, nede i byen, hvor de skal bo.

Volontørboligen og nogle af børnene:


En af de små børn som hedder Agata, også kaldet Borgmester, da hun er en rigtig lille diva :D Virkelig en dejlig pige!
















 Det er også en af de mindre børn, Joseph modogo (lille Joseph), han er et barn der spiser ALT hvad han kan komme i nærheden af! Dejlig dreng!


 En af de store piger, Maria! Rigtig sød og lidt stille :)


 Volontørboligen indefra, her er det stuen og køkken! Samt Thomas Missionær.


 Vi har lært nogle af børnene at spille Uno, det tog lidt tid for dem at lære, at der var et system i hvornår og hvad man måtte smide, men det har de lært nu, så der bliver spillet rigtig meget Uno! En rigtig god aktivitet med børnene, de elsker det..



Søndag aften skulle alle os volontører og Thomas have været inde i byen og spise, men eftersom at Roberts, lederen af børnehjemmet, lillebror døde søndag eftermiddag ved 16 tiden, blev det ikke til noget. Lillebroderen var velset af alle på børnehjemmet både af personale og af børnene! Så søndag aften var stemningen ikke helt i top. Thomas, Nina og Simon tog den efterfølgende dag med til begravelsen, som fandt sted i en lille landsby ikke vildt langt her fra. Anne G var nede i Knuds hus, hvor hun hjælper gadebørn med at få noget mad, få vasket tøj og komme i bad, så det var kun Benjamin, Jesper og jeg der var på Peters House, og så en af de ansatte John. Pigerne var sat til at lave mad, og børnene var ikke taget i skole. Så det var en dag med lidt kaos for mit vedkommende i ihvertfald.

 Simons velkomst efter han havde været til begravelse hele dagen!

Det har regnet rimelig meget i perioder siden vi kom, og vejene kan holde til så meget vand, så vejene kommer til at se sådan her ud, bare på grund af vand:



Dette billede er taget lige uden for volontørboligen for en lille uge siden! Nu har drengene fyldt hullerne op i vejen, med noget jord de havde til overs efter at de havde gravet ud til en lille have til volontørboligen!

I går tog Thomas og Nina på tur til to små landsbyer, hvor Thomas skal undervise og Nina skal sælge bøger, det er hende, der står for bogbutikken som ligger nede i Knuds hus, de sælger bibler, og andet kristent materiale både på engelsk og på kiswahili :)

De er tilbage her søndag eftermiddag, hvis alt går som planlagt!

Peters House har taget børnene ud af eftermiddags skolen, fordi skolerne hernede er utrolig ringe. Der er mellem 200-250 elever i hver klasse og det hele er stort set udenadslære, så børnene er ikke trænet i at tænke selv. Derfor har vi taget dem ud af eftermiddags skolen, og så underviser vi dem selv her på Peters House. Anne G og jeg underviser to gange i ugen, tirsdag og fredag, hvor vi underviser i engelsk og matematik. Det er utroligt så lidt børnene kan i begge fag. Så der er nok at gå i gang med der! Men de fleste vil heldigvis rigtig gerne lære noget mere!

Nina underviser de lidt bedre børn i samme aldersgruppe mandag og torsdag. Onsdag har de så fri, og har nogle pligter der skal laves!
Det er også hver onsdag og lørdag, der bliver spillet fodbold på Peters House, det er de helt vilde med og der kan sagtens være 20 på hvert hold, ingen problem der.

Jeg kommer ofte til, at tænke på, hvor utrolig priviligeret vi danskere er.. Vi har alt, vi mangler ikke noget, vi har en familie, et sted at være, et hus at bo i, vi har mulighed for, at gå i skole OG endda helt gratis! Vi har et utrolig godt sundhedssystem, hvor man kan få den hjælp, man skal have uden at betale for det. Vi har en regering der ikke er bund korrupt, et politi der vil os det bedste, som heller ikke er bund korrupt. Det er virkelig ting der er værd at værdsætte!

Det er værd at takke Gud for, hver dag at man er født i sådan et utroligt priviligeret land..

Baraka za Mungu! Guds velsignelse :)


onsdag den 3. februar 2016

Rejsen herned

Rejsen her til er gået rigtig godt, og vi havde lige lidt problemer med bagagen i Kastrup, da jeg havde for meget med, så der skulle lige omrokeres lidt til drengenes tasker, men så gik det også helt fint! Og igen i Dar, da Benjamin (anden volontør) havde en savklinge med og Jesper (anden volontør) havde skruer og boremaskiner med! Så deres tasker blev tjekket helt igennem, men de slap heldigvis og fik det hele med.. 
Da vi ankom til Mbeya med flyet, skulle vi med en bus til Sumbawanga. Sådan ser det ud udenfor Mbeya lufthavn
 Vi fandt bussen med lidt hjælp og kom godt afsted, indtil bussen bryder sammen i en lille landsby! Her skulle vi så skifte bus, til en noget ringere kvalitet, som oveni købet var proppet til randen med mennesker! Forestil dig en almindelig bybus (dog med flere sæder), så putter du alle de mennesker derind med oppakning, som du mener der vil kunne være, og så tilføjer du lige 10 mere! Så kan du nok godt forestille dig at bussen var godt fyldt. 
Men afsted det gik! Hver gang vi holdet for enten at tage nogen med eller læser nogen af, så blev bussen omringet af mennesker, som ville sælge alt lige fra mad og drikke til tøj.. Meget speciel oplevelse :) 
Billeder fra busturen 
Vi kom til Sumbawanga, og her mødte der os igen et hav af tanzanianere der ville køre os der hen hvor vi skulle være! Men vi havde en aftale med Thomas (missionær) at han ville komme og hente os! Så jeg prøvede på bedste vis, at forklare dem, at jeg havde et lift som kom lige om lidt! Om de nogensinde forstod det aner jeg ikke :) 
Jeg sad forest i bussen mens de andre to drenge sad helt nede bagerst, så jeg stod i lang tid bare og ventede på at de kom ud, så vi kunne få vores bagage og komme væk fra mængden af mennesker, som ikke forstod hvad jeg sagde! 
Igen en meget speciel oplevelse :)
Vi blev hentet og kørt til Conference center, hvor vi skal bo den første uge, hvor vi har swahili undervisning! Bagefter blev vi kørt ned til Knuds hus, for at møde de andre volontører! Det er nogle hyggelige og meget snaksagelige mennesker, som jeg er overbevist om, at vi nok skal komme godt ud af det med!
Billede fra conference centret