Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så skulle jeg have taget turen til Dar Es Salaam søndag morgen med morgenbussen til Mbeya, og derfra med fly fra Mbeya til Dar Es Salaam fordi hele min familie kom på besøg. Men det skete ikke, for torsdag aften kommer jeg i tanke om, at mit turistvisum vil udløbe meget snart, jeg finder passet og ganske rigtigt, det ville udløbe d. 4/5-2016. UPS.. Jeg får hurtigt snakket med Thomas og Knud, og Knud siger, at de vil tage på immigrationskontoret dagen efter, for at se hvad de kan gøre på så kort tid, fordi jeg jo skulle bruge det! Torsdag aften havde jeg lige set min ferie med familien ryge i vasken, fordi det jo trods alt er TZ, og jeg endnu ikke har fået min rigtige opholdstilladelse, men der var et lille spinkelt håb tilbage. Fredag fortæller Thomas, at de først kan have passet færdig mandag, fordi det skulle en tur til Malawi for, at få et nyt stempel, og derefter tilbage til Sumbawanga igen. Så sådan blev det, at jeg først skulle afsted med morgenbussen til Mbeya tirsdag og derefter videre til Dar Es Salaam! Det var for mig en god, omend ikke træls løsning, når nu jeg havde klokket i det. Men jeg havde dog alligevel mulighed for at komme afsted. Jeg undrede mig godt over, at det ikke tog længere tid, at få ordnet passet, når man nu tænker på, at der ikke findes den samme effektivitet som i DK. Dagene går og det bliver mandag, og jeg håber og beder til at passet kan nå at komme. Da klokken bliver 16 og vi stadig ikke har hørt noget fra immigrationskontoret, ringer Thomas derned, og de fortæller, at de først troede, jeg skulle flyve fra Mbeya onsdag og ikke tirsdag som aftalt. Og de fortæller at de ikke kan nå at få passet til Sumbawanga samme dag, men at det er kommet til Mbeya. Thomas laver så en aftale med en mand nede på immigrationskontoret at de kan ligge passet på et hotel nær lufthavnen i Mbeya og jeg så kan komme og hente det der mod en sum penge, fordi han skulle køre fra Mbeya by og ud til lufthavnen med det dagen efter. Jeg siger til Thomas, at jeg er mere end villig til at betale for det, for jeg skal bare afsted nu. Thomas får prisen ned på 50,000 tsh og fortæller at der vil komme en mand ned og hente pengene i Knuds hus nede i byen. Jeg fik givet manden pengene og så kunne jeg ellers håbe på, at mit pas var på det hotel dagen efter. Jeg vil gerne erkende, at busturen til Mbeya dagen efter var utrolig lang og de blev brugt på bøn og taksigelser til Gud, fordi han endnu engang viste at han var større end alt andet! Tirsdag fandt jeg passet og aldrig i mit liv, har jeg haft sådan en stor lyst til at bryde ud med sangen:" Jeg har et pas i hånden!" :D
Så kunne rejsen ellers fortsætte og jeg kom godt både til Dar Es Salaam og til Zanzibar hvor jeg skulle mødes med hele familien! Jeg blev hentet i lufthavnen, på Zanzibar, af min kæreste, Benjamin og det var bestemt et utrolig glædes øjeblik, jeg havde virkelig savnet ham! Turen til Hotellet gik ellers med snak og grin og munden stod ikke stille på nogen af os, så det var jo som det plejede :D
Jeg ankom godt til hotellet sammen med Benjamin, og næsten inden bilen er stoppet, bliver døren åbnet af min familie og så bliver der bare givet krammere til højre og venstre :D
Eftersom det regnede da jeg ankom gik vi meget hurtigt i ly, for ikke at blive alt for våde. Jeg havde gaver med til dem alle sammen, far fik hans fødselsdagsgave, og de andre fik gaver jeg havde købt i Sumbawanga. Det var en fantastisk dag og der gik da heller ikke lang tid, før Esther, min lillesøster, siger at NU skal vi ud og bade! OG ganske rigtigt, regnen skulle ikke forhindre os i at bade!
Det var et utrolig flot hotel, til ganske få penge :D
Poolen!
Dejlig udsigt, når det ikke var overskyet!
Jetty bar hvor man også kunne bade fra!
Man kan blive træt af at gå, så er det dejligt, man kan komme op på skuldrene af Benjamin :D
Det var vist interessant, kan desværre ikke huske, det der skulle være så interessant :D
Vi fik sandelig også historierne om dørene på Zanzibar. Der var to forskellige slags, hvor den ene slags var indisk og den anden var arabisk, der var nogle helt specielle kendetegn ved begge slags døre. Her får vi lige en lektion i de forskellige døre :D
Der er utrolig meget flot kunst på Zanzibar! Stonetown er fyldt med malerier til salg i alle slags farver og de to mest gennemgående motiver er masaier og dyr :)
Det obligatoriske billede af slaverne i graven udenfor kirken. Her fik vi i den grad styr på Zanzibar/slavernes historie og jeg må indrømme, at den gjorde indtryk!
Vores guide fandt også et hindu-tempel vi fik lov til at se, og fandt ud af at hagekorset som vi kender det i DK slet ikke har sin oprindelse i nazismen, men i hinduismen og buddhismen, hvor det blev brugt som lykketegn på tempeldøre og husmure. Det var totalt mærkeligt at se, lige præcis det tegn klosset på i et tempel.
Hagekorset..
Hindu-tempel
Vi spiste frokost i Stonetown med en kanon lækker udsigt ud over landet :D
Vi var selvfølgelig også ude at se koraler, vi havde lejet en lille båd, og så var det ellers bare afsted med os. Benjamin sejlede noget af vejen, måske afrikaneren var træt, ingen ved det ;D
Det var nogle utrolig flotte koraler, selvom det var på lavt vand! En stor oplevelse.
Da vi var på vej derud, fik vi da også lige oplevelsen, at sejle med delfiner, som sprang rundt et stykke foran båden, en stor succes :D
På land igen efter en dejlig badetur/dykkertur :D
Den anden dag med sådan rigtig godt vejr, var den sidste dag vi havde på hotellet, lidt ærgerligt, men nu fint nok at vi alligevel kunne få den med. Vi skulle først flyve sent om aftenen, så vi havde god tid til at nyde solen og poolen i! Så ja, den sidste dag blev brugt ved poolen med sol og dejlige mennesker. Vi nød alle sammen den sidste tid, inden min storesøster, Karen, lillebror Peter, og hans kæreste, Emma, tog hjem igen.
Det regnede utrolig meget, som det måske nok kan ses.
Mig og min yndlingsbror :D
Ham her kan jeg utrolig godt lide! Total fan :D
Da vi kommer til lufthavnen på Zanzibar og skal have indtjekket vores bagage, så er der lige pludselig problemer med Karens bagage fordi hun har en pose med muslingeskaller i kufferten. Karen siger med det samme, at hvis det er et problem, så kan hun bare tage dem ud og lade dem ligge. Han mener så at hun ikke kan lade dem ligge, men at hun skal betale for, at få dem med. Han fortæller at hun skal komme med op på kontoret, så går hende og Benjamin med ham, og de går halvvejs på ad en trappe, lige sådan at man ikke kan se dem, og så beder manden om 20,000 tsh og stikker dem i lommen. Et godt eksempel på korruptionen i landet. Det var dog ikke sidste gang sådan noget skulle opleves!
Da vi ankom til Dar Es Salaam, fandt vi hotellet vi havde booket, og der gik ikke lang tid før folk så småt begyndte at hoppe til køjs, fordi vi der skulle videre i TZ skulle tidligt op næste morgen, for at påbegynde turen i bil til Iringa! Det var en lang men hyggelig tur der blandt anden går igennem Mikumi nationalpark. Da vi kom til Mikumi nationalpark, fik vi at vide af vores driver, at vi skulle være påpasselige med at tage billeder, fordi det ikke var tilladt, hvorfor? Ingen anelse :D
Men vi var heldige på vej igennem Mikumi, for vi så rigtig mange dyr, blandt andet: giraffer, impalaer, zebraer, elefanter, en enkelt gnu og nogle bavianer.
Billede langs vejen på vej til Iringa, hvor de sælger kurveflet!
Vi kom godt til Iringa hen på eftermiddagen/tidlig aften, og fandt vores hotel, Neema Craft, som er ejet af en engelsk menighed og som køres af handikappede tanzanianere. Et dejligt sted midt i Iringa by! Kan klart anbefales, hvis nogen mangler et sted at bo i Iringa.
Iringa er i modsætning til Sumbawanga en storby, der er flere hvide mennesker og man kan få flere europæiske madvare. Da vi ankom og havde fået tjekket ind og fået vores værelser, tog vi på Saivilla, for at spise aftensmad. Hold da op, hvor var det stærkt mad vi fik deroppe, men det var dog ikke så stærkt, at vi ikke kom igen. Det blev vores stamrestaurant, hvor vi spiste hver aften i Iringa, fordi det var en af de få restauranter der havde åben om aftenen.
Næsten alle samlet, Benjamin tager billedet og Esther spiller på iPad.
I Iringa var vi også på tur til Isamilla Stoneage, som ligger lidt uden for Iringa. Isimilla Stoneage er et område, hvor vandet har eroderet jorden til nogle vildt sjove søjleformationer. Der var vildt mange forskellige slags søjler, som havde forskellige tykkelser og udseende. Man kunne næsten tegne en lige linje, der hvor jorden i sin tid har været, ved hjælp af de høje søjleformationer. Søjlerne var ca mellem 20-30 meter høje, så det var en dyb dal, vi gik nede i. Fantastisk at Gud kan lave sådanne naturfænomener. Jeg er total fan af vores skaber :D
Man kan skimte linjen hvor landet engang for utrolig mange år siden har gået!
Utrolig flot skaberværk!
Esther fik sig en ven, vores guide, som hun havde i hånden hele turen :)
Der skal nogen gange lige en hånd til, for ikke at falde.
Esther og vores guide..
Nedgangen er begyndt.
I Iringa fik Esther og jeg også lavet rigtige afrikanske fletninger. Man er vel ikke i Afrika for ingen ting :D
Vi havde fundet et sted, hvor vi kunne få dem lavet, så vi havde aftalt at mødes med en af mamaerne der lavede det på et bestemt tidspunkt, og så tog Benjamin, Esther og jeg derhen (Benjamin tog med, for at holde os med selskab). Så var det ellers bare at sætte sig på gulvet, og vente i 3-4 timer på at blive færdig. Tiden gik dog hurtigt, fordi vi sad og snakkede med alle kvinderne der sad i rummet, både på swahili og på engelsk. Det v ar super fedt, at opleve deres åbenhed og interresse for danskere såvel som Danmark.
Da vi er færdige fortæller jeg Esther, at man ikke må røre for meget ved håret, fordi det så nemmere går i stykker, fordi vi har noget utrolig tyndt hår begge to. Det synes hun var utrolig urimeligt, for nu havde hun jo lige fået langt hår, og så måtte hun ikke engang røre ved det. Total uretfærdigt :)
Hun er seriøst den sejeste lillesøster i hele verden! I 3-4 timer siger hun ikke en lyd om, at det gør ondt, om at det tager lang tid, at hun keder sig eller noget brok overhovedet! Total stolt :)
Vi havde fundet et sted, hvor vi kunne få dem lavet, så vi havde aftalt at mødes med en af mamaerne der lavede det på et bestemt tidspunkt, og så tog Benjamin, Esther og jeg derhen (Benjamin tog med, for at holde os med selskab). Så var det ellers bare at sætte sig på gulvet, og vente i 3-4 timer på at blive færdig. Tiden gik dog hurtigt, fordi vi sad og snakkede med alle kvinderne der sad i rummet, både på swahili og på engelsk. Det v ar super fedt, at opleve deres åbenhed og interresse for danskere såvel som Danmark.
Da vi er færdige fortæller jeg Esther, at man ikke må røre for meget ved håret, fordi det så nemmere går i stykker, fordi vi har noget utrolig tyndt hår begge to. Det synes hun var utrolig urimeligt, for nu havde hun jo lige fået langt hår, og så måtte hun ikke engang røre ved det. Total uretfærdigt :)
Da vi nu var i Iringa, skulle vi selvfølgelig et smut forbi Rauha Nationalpark. Det var en lang tur derud, på rigtig dårlige veje. Far havde fået erhvervet sig en omgang malaria, så det gjorde ikke turen bedre! Men vi nåede alle godt frem og fik os installeret på værelserne, som lå lige ned til floden. Jeg vil ikke skrive for meget her, for billeder siger som de fleste ved, mere end ord.
Men driveren og guiden havde ikke travlt!
Endvidere fik vi også set to kæmpe store Black spitting cobras, som lå i vejkanten og solede sig! Tak spids de var lange og klamme :)
Da vi var i Ruaha nationalpark, havde bedstefar fødselsdag den sidste aften, hvor vi endnu engang fik lækker mad, og så havde Benjamin arrangeret en fødselsdagskage med sang fra personalet! En stor oplevelse :)
Der skal selvfølgelig også skrives lidt, om det hotel vi boede på i Iringa, for det var virkelig en stor oplevelse, ikke fordi det var total luksus, men tanken bag det gik lige i hjertet på mig. Neema Craft, hotellet, er ejet af en engelsk meninghed, men køres rundt af handicappede tanzanianere. De har omkring 120 handicappede ansat, nogle arbejder hjemme, og andre møder op på Neema Craft hver dag. Ikke nok med, at de styre hotellet, så har de også rigtig mange værksteder, hvor de væver stof, laver tøj, puder, lampeskærme, der er et snedkerværksted, hvor der kun er døve, her laver de lampefødder, gardinstænger borde og stole. De laver også en hel masse ting i glas og ler, samt laver deres eget papir. Det var fantastisk at se, hvordan alle de mennesker, der arbejdede på Neema Craft, bare var så utrolig glade, taknemmelige og ikke mindst stolte af, det de lavede. Der var ingen tvivl om, at de nød at kunne være til andet end besvær. De viste alle stolt deres arbejde frem og fortalte med fakter og ord om hvad de lavede.
Efter vores tur til Ruaha, havde vi en enkelt overnatning på Neema Craft igen, og dagen efter gik turen til Sumbawange MEGET tidligt om morgenen. Turen var utrolig lang.. Men vi ankom til Sumbawanga d. 8/5 om aftenen. Vi fik hele familien + Benjamin installeret på Moravian Conference Center hvor de skulle bo. Efterfølgende gik turen til Peters House hvor jeg fik en fantastisk velkomst af alle børnene. Her holdte vi også fødselsdag for Anne Gonge, hvor vi fik lækker pizza og hyggede alle sammen. Det var fantastisk dejligt at komme hjem til Peters House og alle børnene igen, efter så lang en ferie :D
Mandag blev brugt nede ved gadebørnene og Anne Gonge, det var igen, igen en stor oplevelse for alle, og specielt en oplevelse at se, at Mama Simon lavede mad over "bål", samt at hun lavede ugali til børnene. Da vi ankom til Knuds hus, fik vi alle en kæmpe stor velkomst af de to piger i bogbutikken, Mama Samuelli og Mama Simon. Mama Samuelli tog Esther op i armene og ville næsten ikke slippe hende igen! Det var en stor velkomst, som alle snakker om stadig. Vi var også et smut nede på markedet for, at kigge og købe lidt hist og her. Da vi kom tilbage til gadebørnene igen, hjalp Esther og Bedste med at dele mad ud til børnene! Familien blev ret overrasket over, hvor meget mad, de kunne spise, for det var virkelig også nogle kæmpe portioner. Vi snakkede lidt om, at os 7 danskere, nok skulle dele en af deres tallerkner og vi ville stadig blive mætte.
Ellers har vi været på besøg ved Bibi, en af medarbejderne på Peters House. Vi havde forinden været på markedet for at købe gaver til hende, for man kommer jo ikke på besøg uden gaver :D Her havde vi Anne Gonge med. Det var igen en kæmpe oplevelse, at se hvordan hun boede, høre hendes historie. Man kunne ikke undgå at få respekt for den dame, når man høre hendes historie! Hun er stortset eneforsørger til 7-8 børnebørn, fordi alle hendes egne børn, undtagen et, er døde, samt svigerdøtrene og hendes mand. På én indkomst som er den hun får fra Peters House. Hendes forhold til Gud, er virkelig også bemærkelsesværdigt. Hun har en urokkelig tillid til, at Gud holder hånden over hende, hjælper hende og er med hende hele tiden, som jeg ikke har set før. Selvom hun har været så utrolig meget igennem med al den død, der har indfundet sig i familien, så er hendes tillid og tro på Gud ikke blevet mindre, den vakler ikke, den er nærmere 100% stabil. Hendes forhold til bøn, er bestemt også værd at nævne. Det faldt hende så naturligt, at selvom der var gæster på besøg, så skulle der selvfølgelig bedes bordbøn, og ikke nok med det, så skulle vi også samles om bøn, inden vi tog afsked med hende og hendes familie. Jeg elsker den frimodighed i bønnen hun har. Det er bestemt noget vi godt kunne lære noget af i Danmark, en større frimodighed til bøn, også når vi er samlet om andet end Gud. Hvis vi f.eks. har besøg så vær frimodige til også at samles om bøn, selvom det ikke er det der var meningen med besøget. Frimodighed!
Efter vores tur til Ruaha, havde vi en enkelt overnatning på Neema Craft igen, og dagen efter gik turen til Sumbawange MEGET tidligt om morgenen. Turen var utrolig lang.. Men vi ankom til Sumbawanga d. 8/5 om aftenen. Vi fik hele familien + Benjamin installeret på Moravian Conference Center hvor de skulle bo. Efterfølgende gik turen til Peters House hvor jeg fik en fantastisk velkomst af alle børnene. Her holdte vi også fødselsdag for Anne Gonge, hvor vi fik lækker pizza og hyggede alle sammen. Det var fantastisk dejligt at komme hjem til Peters House og alle børnene igen, efter så lang en ferie :D
Mandag blev brugt nede ved gadebørnene og Anne Gonge, det var igen, igen en stor oplevelse for alle, og specielt en oplevelse at se, at Mama Simon lavede mad over "bål", samt at hun lavede ugali til børnene. Da vi ankom til Knuds hus, fik vi alle en kæmpe stor velkomst af de to piger i bogbutikken, Mama Samuelli og Mama Simon. Mama Samuelli tog Esther op i armene og ville næsten ikke slippe hende igen! Det var en stor velkomst, som alle snakker om stadig. Vi var også et smut nede på markedet for, at kigge og købe lidt hist og her. Da vi kom tilbage til gadebørnene igen, hjalp Esther og Bedste med at dele mad ud til børnene! Familien blev ret overrasket over, hvor meget mad, de kunne spise, for det var virkelig også nogle kæmpe portioner. Vi snakkede lidt om, at os 7 danskere, nok skulle dele en af deres tallerkner og vi ville stadig blive mætte.
Måske billeder:
Ellers har vi været på besøg ved Bibi, en af medarbejderne på Peters House. Vi havde forinden været på markedet for at købe gaver til hende, for man kommer jo ikke på besøg uden gaver :D Her havde vi Anne Gonge med. Det var igen en kæmpe oplevelse, at se hvordan hun boede, høre hendes historie. Man kunne ikke undgå at få respekt for den dame, når man høre hendes historie! Hun er stortset eneforsørger til 7-8 børnebørn, fordi alle hendes egne børn, undtagen et, er døde, samt svigerdøtrene og hendes mand. På én indkomst som er den hun får fra Peters House. Hendes forhold til Gud, er virkelig også bemærkelsesværdigt. Hun har en urokkelig tillid til, at Gud holder hånden over hende, hjælper hende og er med hende hele tiden, som jeg ikke har set før. Selvom hun har været så utrolig meget igennem med al den død, der har indfundet sig i familien, så er hendes tillid og tro på Gud ikke blevet mindre, den vakler ikke, den er nærmere 100% stabil. Hendes forhold til bøn, er bestemt også værd at nævne. Det faldt hende så naturligt, at selvom der var gæster på besøg, så skulle der selvfølgelig bedes bordbøn, og ikke nok med det, så skulle vi også samles om bøn, inden vi tog afsked med hende og hendes familie. Jeg elsker den frimodighed i bønnen hun har. Det er bestemt noget vi godt kunne lære noget af i Danmark, en større frimodighed til bøn, også når vi er samlet om andet end Gud. Hvis vi f.eks. har besøg så vær frimodige til også at samles om bøn, selvom det ikke er det der var meningen med besøget. Frimodighed!
YES, så er det blevet fredag! Fredag skulle den længe ventede tur til Kipili med alle børnene rende af stablen! Min familie havde fået Løsning Kirke til at indsamle penge til denne tur sammen med alle børn og personale på Peters House, samt drengene i Karakana (snedkerværkstedet). Det var fantastisk at have ,muligheden for at tage børnene ud af deres vante rammer og tage dem med på ferie til Kipili. Det var super dejligt, at se hvordan de alle sammen bare nød tiden i Kipili. Fredag morgen gik turen i bus til Kipili, efter en lækker morgenmad, bestående af mandasi og the. Alle kom godt frem til Kipili og så stod den ellers på rigtig god mad, sjov og spas og selvfølgelig badeture til den store guldmedalje.
Min familie, Benjamin og jeg brugte fredag eftermiddag og aften på Lake Shore Lodge, hvor vi var på tur med en af deres både om eftermiddagen til tidlig aften. Det var endnu engang en fantastisk oplevelse, at komme ud og se alle de små øer der ligger i Tanganyika søen, få lov til at bade i det fantastiske dejlige vand, springe fra klipperne og bare nyde vinden i håret og solen der skinner! Endnu engang fik vi set en FANTASTISK smuk solnedgang. Jeg er endnu engang TOTAL vild med vores alle sammens skaber, han minder mig om, hvor storslået han er, når jeg ser rundt i hans landskab. Jeg forundres af hans kreative skaberværk!
Da jeg for en kort periode er gået op i båden igen, råber Esther til mor:" Se mor, jeg bader i Tanganyika søen HELT alene!"
Hun er da kær :D
Fantastisk skaberværk.
Flot solnedgang over Tanganyika søen!
Billede af Lake Shore Lodge fra vandet!
Efterfølgende fik vi aftensmad ude på logden. Det var ligesom sidste gang en fantastisk dejlig aftensmad, som virkelig faldt i god jord, da det var oksekød vi fik, samtidig med at vi næsten sad med fødderne i vand :D
Vi var lørdag eftermiddag med en båd, ude ved en strand, hvor børnene kunne bade og nyde de gode omgivelser i fulde drag. Vi fandt hurtigt ud af, at båden kunne bruges til mere end bare at sejle os ud til stranden, man kunne nemlig også springe i vandet fra den. Det var en succes uden lige. Lørdag aften var der festmiddag, med helstegt pattegris, som Simon om fredagen havde købt og slagtet, Samuel (medarbejder) havde fået instruktioner af Simon til, hvordan han skulle passe grisen, så den blev kanon god, der var pilau og sodavand, fordi min farmor holdte fødselsdag. Det var en fest uden lige, selvom mange af børnene var godt trætte efter 2 badeture i løbet af dagen. Her fik min familie også muligheden for, at takke alle børn, unge og medarbejdere på Peters House, for en fantastisk tid, fantastiske oplevelser. De havde også gaver med til børnene, et sæt farveblyanter, en lineal, og slik med til hver. De havde også undervisningsmateriale og søndagsskolens Jesus tegninger med fra DK som gik til fælles deling til børnene! Børnene blev utrolig glade for alle gaverne. De faldt bestemt i god jord.. Jeg vil gerne have lov til, at sige Løsning Kirke RIGTIG mange tak, fordi i gav os mulighed for, at tage børnene med på ferie til Kipili. Søndag var i i kirke, og efter kirke og middagsmad gik turen atter hjem til Sumbawanga og Peters House.
I skal selvfølgelig også have nogle billeder
Tøserne laver mad :D
Sammen med Mama Jakobo og Bibi :)
En kontorstol kan bruges til meget mere end bare et arbejdsredskab!
Morgenmaden som nydes i solen på verandaen!
Morisi er vist ved at sige noget meget vigtigt :)
Simon og Benjammin og nogle af alle børnene!
Jesper og Mzee mandevu (Samuel
Kiti moto eller som man siger på dansk, bare gris :D Den skulle være færdig til dagen efter, hvor vi skulle holde stor fest, fordi bibi Ingrid havde fødselsdag!
Kiti moto tena - grisen bliver lavet :D
Mama Simoni og Benjamin, så skal der laves mad, og det gøres jo på rigtig Afrika manér - på gulvet :D
Man kan jo gå hen og blive træt :D
Far, Nema og Regina :)
Så er vi snart klar til at skulle holde fest, godt nok et par timer senere end planlagt :P
Der dækkes bord af mændende..
Martin er vist helt tosset med sodavand :D
Så er køen lavet til at vi kan få mad!
Tossede og skøre drenge.
Igen!
Ham her kan jeg ikke stå for!
Tossede Bonni Face
Udsigten er ikke til at klage over :)
Igen, en fantastisk skaber vi har!
Paulo og Thomas ndogo - Thomas og jeg er endelig efter 4 måneder blevet gode venner :)
Så er der mad igen!
To dejlige drenge - Knudi og Maulidi!
Mandag, da vi var kommet tilbage til Peters House igen, skulle vi ned og besøge Katandala spædbørnsbørnehjem og hjem og spise hos Robert om aftenen. Det var en god tur, ned på børnehjemmet, hvor der bare er så utrolig mange fantastisk søde og små børn, som bare alle trænger til uendelige mængder omsorg. Det er altid en oplevelse at være nede og besøge dem. De er så åbne og kærlige dernede. Men samtidig er det utrolig hårdt at høre på de små børns historier, om at nogle af dem er fundet i vejkanten smidt væk som affald, og andre hvor forældrene ikke ønsker at tage sig af dem, og andre igen hvor de måske ikke har noget familie overhovedet! Det er trist og frygteligt at tænke på, at nogen mennesker sætter et barn til verden, men smider det ud som affald, fordi det ikke lige passer ind, eller fordi det var en fejltagelse at barnet i starten overhovedet blev lavet. Hvor er det altså noglegange en frygtelig verden vi lever i!
Tirsdag gik turen til Dar i bil for min familie og Benjamin. Det var hårdt og lidt vemodigt at sige farvel, men det hjalp, at tænke på, at der alligevel kun er en måned til jeg selv lander i DK!
Her til slut vil jeg gerne minde jer alle om, at Gud er den mest fantastiske arkitekt og skaber der findes.. Han er bestemt værd at holde sig til, for hans kærlighed og omsorg er uden lige. Jeg er i hvertfald selv total fan af vores alle sammens Skaber, Frelser og Ekstremt kærlige Gud.
Her er lige til slut et fantastisk billede af solnedgangen i Ruaha Nationalpark! Endnu engang så findes der virkelig ikke nogen skaber der kan skabe noget der er så gennemført og smukt som min Far i himlen! Guds Fred til alle :D
Endnu et billede af Guds fantastiske skaberværk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar