Så er det vidst tid til en opdatering her fra Tanzania! Jeg vil dog først starte med et vers fra biblen, det står i fil. 4, 4-7:" Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus"
Disse ord er virkelig blevet levende for mig, siden jeg kom til Tanzania! Jesus siger at vi altid skal glæde os, men det er ikke altid det nemmeste for os, specielt ikke i situationer, hvor man er bekymret. Andre gange er det så utrolig nemt, det har været utrolig nemt for mig, lige siden jeg kom til hjem til Tanzania igen, at være glad!
Jeg har følt en glæde så helt igennem dyb, glæde over at se, at børnene på Peters House har det godt, at de kan kende mig og huske mig, at vi kom godt til Sumbawanga uden alt for mange problemer, at Gud har givet mig mulighed for, at tage afsted som volontør igen!
Jeg har glædet mig så utrolig meget over, at Gud har planer med mig, og at han kan bruge mig, synderen Anne Møller, i hans tjeneste!
Disse ord er virkelig blevet levende for mig, siden jeg kom til Tanzania! Jesus siger at vi altid skal glæde os, men det er ikke altid det nemmeste for os, specielt ikke i situationer, hvor man er bekymret. Andre gange er det så utrolig nemt, det har været utrolig nemt for mig, lige siden jeg kom til hjem til Tanzania igen, at være glad!
Jeg har følt en glæde så helt igennem dyb, glæde over at se, at børnene på Peters House har det godt, at de kan kende mig og huske mig, at vi kom godt til Sumbawanga uden alt for mange problemer, at Gud har givet mig mulighed for, at tage afsted som volontør igen!
Jeg har glædet mig så utrolig meget over, at Gud har planer med mig, og at han kan bruge mig, synderen Anne Møller, i hans tjeneste!
Men lidt om hvad der sker!
Som sagt kom vi herned uden de store problemer. Vi havde lige en times ekstra ventetid i Amsterdam, fordi døren til flyet ikke ville lukke, så det var en fin ide, lige at få styr på det. Da vi lander i Dar Es Salaam er klokken lige omkring midnat, så vi tænker, at vi bare skal have det business visa til alle de andre, og så hen og på hotellet og sove. Men nej, sådan blev det ikke, for vi måtte ikke få lov til at få business visa til de andre, fordi de skulle være volontører og fordi det kun var i 5 måneder. Vi stod i lang tid og diskuterede frem og tilbage, men svaret blev stadig NEJ. Så vi fik et turist visa i stedet, hvilket var knap så godt, men ind i landet kom vi da :)
Som sagt kom vi herned uden de store problemer. Vi havde lige en times ekstra ventetid i Amsterdam, fordi døren til flyet ikke ville lukke, så det var en fin ide, lige at få styr på det. Da vi lander i Dar Es Salaam er klokken lige omkring midnat, så vi tænker, at vi bare skal have det business visa til alle de andre, og så hen og på hotellet og sove. Men nej, sådan blev det ikke, for vi måtte ikke få lov til at få business visa til de andre, fordi de skulle være volontører og fordi det kun var i 5 måneder. Vi stod i lang tid og diskuterede frem og tilbage, men svaret blev stadig NEJ. Så vi fik et turist visa i stedet, hvilket var knap så godt, men ind i landet kom vi da :)
Næste morgen gik turen med fly til Mbeya, og derfra med bus til Sumbawanga, det er virkelig en fornøjelse at køre den tur i en bus der virker.
I Sumbawanga ventede Babu (aka Knud Elmo Knudsen, missionær i Kipili) på os sammen med Nivard. Det var et dejligt gensyn med min gode ven Nivard. Herefter gik turen i bil med fuld oppakning til Peters House, hvor volontørerne ventede på os med et måltid mad, hvilket var jævnt tiltrængt.
Vi fik et super godt måltid mad, og efterfølgende gik jeg en tur op på Peters House, hvor jeg blev taget overvældende godt i mod af børn såvel som medarbejdere. Det var den vildeste følelse at se dem alle igen face to face og ikke bare igennem en telefon (selvom dette dog er en lækker mulighed for at holde kontakten), for der er jo ikke noget bedre, end at kunne omfavne alle sine børn og virkelig gode venner på Peters House! Uh, det var virkelig en overvældende velkomst, som jeg stadig tænker tilbage på og får tårer i øjnene!
Den sidste uge har ellers gået med undervisning i kiswahili to gange om dagen a' to timer.. Godt, men hårdt.
I Sumbawanga ventede Babu (aka Knud Elmo Knudsen, missionær i Kipili) på os sammen med Nivard. Det var et dejligt gensyn med min gode ven Nivard. Herefter gik turen i bil med fuld oppakning til Peters House, hvor volontørerne ventede på os med et måltid mad, hvilket var jævnt tiltrængt.
Vi fik et super godt måltid mad, og efterfølgende gik jeg en tur op på Peters House, hvor jeg blev taget overvældende godt i mod af børn såvel som medarbejdere. Det var den vildeste følelse at se dem alle igen face to face og ikke bare igennem en telefon (selvom dette dog er en lækker mulighed for at holde kontakten), for der er jo ikke noget bedre, end at kunne omfavne alle sine børn og virkelig gode venner på Peters House! Uh, det var virkelig en overvældende velkomst, som jeg stadig tænker tilbage på og får tårer i øjnene!
Den sidste uge har ellers gået med undervisning i kiswahili to gange om dagen a' to timer.. Godt, men hårdt.
Jeg har også brugt rigtig meget tid med børnene og to af mine rigtig gode venner fra karakana (snedkerværkstedet). Det har været en super god uge, hvor jeg bare har fået lov til endelig at snakke en hel masse kiswahili igen, det var heldigvis opfrisket på et par dage, give en masse kram og kys til børnene, grine og have det sjovt! Jeg er virkelig taknemmelig for, at have fået lov til endnu engang at blive udsendt som volontør, og vildt taknemmelig for, at få lov til at bruge mere tid sammen med de fantastiske børn, medarbejdere og unge drenge på Peters House.
I går lørdag d. 28/1 kørte vi med Babu og Marjo (som er missionær på PHC projektet) og to andre til Kipili. Vi ankom kl. 16 efter 3 timers kørsel på bombede jordveje til Kipili! De har dog fået lagt asfalt et pænt stykke vej, så det var dejligt!
Vejret var lækkert, og vi blev mødt af en masse unge snedkerdrenge, som hjalp med at bære kufferterne ned på volontørværelserne!
Efterfølgende gik Martin og jeg en tur ned i byen for at finde en sodavand sammen med en af snedkerdrengene som jeg kender fra Peters House. Det var hyggeligt at catche up igen og se noget af byen.
Vi blev også mødt af en masse herlige unger, der gerne ville sige hej og snakke! En virkelig dejlig velkomst vi fik her i Kipili.
Søndag var vi i kirke, og under gudstjenesten da børnene gik ud til børnekirke, siger Babu til os, at vi bare skal gå med. Det er første gang jeg har været til børnekirke i lang tid og i Tanzania. Det var en dejlig oplevelse. Hende der holdte børnekirken læste bespisningen af de 5000 og var virkelig god til at forklare børnene hvad det handlede om, og tage de centrale ting frem i teksten. Mange af børnene sad og lyttede og fulgte med i hvad der foregik! Super dejlig oplevelse, at se, at der blev taget så godt hånd om børnene og at det var fra det ny testamente der blev læst!
Efter kirke blev både Martin og jeg flere gange på det kraftigste opfordret til at komme med i koret. Vi havde ikke så meget at skulle have sagt, for vi skulle selvfølgelig være med, også selvom vi prøvede at fortælle dem, at der ikke var nogen af os der kunne hverken synge eller danse
En af drengene fortalte os bare, at han ville hente os når der var øvning, så det er spændende om han kommer, og så må vi jo se om de ikke bare selv smider os ud. Det går jo ikke rigtig at have to med i koret som ikke kan koordinere hverken arme eller ben.
I går lørdag d. 28/1 kørte vi med Babu og Marjo (som er missionær på PHC projektet) og to andre til Kipili. Vi ankom kl. 16 efter 3 timers kørsel på bombede jordveje til Kipili! De har dog fået lagt asfalt et pænt stykke vej, så det var dejligt!
Vejret var lækkert, og vi blev mødt af en masse unge snedkerdrenge, som hjalp med at bære kufferterne ned på volontørværelserne!
Efterfølgende gik Martin og jeg en tur ned i byen for at finde en sodavand sammen med en af snedkerdrengene som jeg kender fra Peters House. Det var hyggeligt at catche up igen og se noget af byen.
Vi blev også mødt af en masse herlige unger, der gerne ville sige hej og snakke! En virkelig dejlig velkomst vi fik her i Kipili.
Søndag var vi i kirke, og under gudstjenesten da børnene gik ud til børnekirke, siger Babu til os, at vi bare skal gå med. Det er første gang jeg har været til børnekirke i lang tid og i Tanzania. Det var en dejlig oplevelse. Hende der holdte børnekirken læste bespisningen af de 5000 og var virkelig god til at forklare børnene hvad det handlede om, og tage de centrale ting frem i teksten. Mange af børnene sad og lyttede og fulgte med i hvad der foregik! Super dejlig oplevelse, at se, at der blev taget så godt hånd om børnene og at det var fra det ny testamente der blev læst!
Efter kirke blev både Martin og jeg flere gange på det kraftigste opfordret til at komme med i koret. Vi havde ikke så meget at skulle have sagt, for vi skulle selvfølgelig være med, også selvom vi prøvede at fortælle dem, at der ikke var nogen af os der kunne hverken synge eller danse
En af drengene fortalte os bare, at han ville hente os når der var øvning, så det er spændende om han kommer, og så må vi jo se om de ikke bare selv smider os ud. Det går jo ikke rigtig at have to med i koret som ikke kan koordinere hverken arme eller ben.
Alt i alt har det altså været nogle fantastiske dage vi har haft her i Tanzania, jeg glæder mig til at starte på arbejdet i morgen, på PHC projektet, og til at se, hvad Gud har i vente for mig!
Til sidst vil jeg lige give dig kære læser et vers med på vejen. Det er fra 1. Kor. 1, 31:"... For at《den, der er stolt, skal være stolt af Herren,》..."
Dette vers hæftede jeg mig virkelig ved, da vi i går aftes, gennemgik søndagens tekster.
Dette vers hæftede jeg mig virkelig ved, da vi i går aftes, gennemgik søndagens tekster.
Der er uroligheder i Congo, og hvis du står og har en skilling til overs for nogle der virkelig er i nød, så gå ind på www.bdm-dk.dk og støt det BDM's nødhjælps arbejde i Congo. BDM har tidligere på måneden sendt en båd til Congo med majsmel. Tak for støtten.
Beklager at der ikke er nogle billeder i dette indlæg, men jeg har simpelthen haft problemer med internettet. Jeg vil dog forsøge at holde min facebook opdateret med billeder og i kan også følge med på min instagram: kristensen301, hvor jeg også vil lægge billeder op jævnligt.
Guds fred!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar